Speltbrød

 

2 store brød (2 liters forme) eller en bradepande

1,5 liter koldt vand
20 gr. gær
6 tsk. salt

Sigtet speltmel og lidt groft ølandshvede fra Aurion ca. 2 kg
Brug helst røremaskine – men det kan sagtens laves i hånden.. Det bliver bare bedre i maskine
Opløs gæren i vandet, tilsæt et par store skefulde mel og rør rundt og tilsæt herefter saltet. Det er for at saltet ikke "æder" gæren.
Tilsæt mel lidt ad gangen. Rør til dejen er som en ret tyk havregrød, eller lidt før at du ville have begyndt at ælte med hænderne. Spelt "slipper" og bliver "langt i trådene" når det er mættet og rørt færdigt. Fordel dejen i de to smurte (med olivenolie) forme, dæk med film og sæt på køl min. 10 timer. Dejen kan stå i 4-5 dage på køl, hvis du har en form der kan tåle det.(nogle forme bliver "ædt" af salte i dejen).
Ved bagning: Hæld evt. olivenolie over, prik fordybninger med fingerspidserne, drys m/ salt og evt. rosmarin/timian. Brødet sættes i en kold ovn,  skru op på 180 grader og bag det i ca. 70-90 min. Tag det ud af formen, når det kommer ud.