Kontakt os

63 24 00 88
kurser@stenstruplund.dk
Kontaktformular

40 % rabat  til sommer!

 

Kunder & Referencer

Vores kunder er bl.a. fra det private erhvervsliv, store og mindre virksomheder, kommuner, foreninger og uddannelses-institutioner samt private udbydere af kurser og uddannelser indenfor psykoterapi og coaching, m.m.
Kendetegnet for dem alle er et valg om at afholde deres kursus i nære og inspirerende rammer, som støtter deres undervisning.
Derudover afholder vi en del fødselsdage, konfirmationer og bryllupper samt

familie komsammen, m.m.
 

Kundeudtalelser

Lars Mygind siger...

Hvis du vil have en dejlig grundstemning, unik superlækker mad i en afslappet atmosfære så kan jeg anbefale Stenstruplund som vi har brugt mange gange i de sidste otte år. Rikke og Martin er positive og fleksible værter.

 

Charlotte Norring, HR Specialist Amway Scandinavia siger...

Jeg kan på det varmeste anbefale at afholde møder, teamevents, familiesammenkomster mm. Stenstruplund Kursuscenter. Det er let at komme dertil, både i bil og med offentlig transport og man er omgivet af skøn natur. Og prisen for et ophold kan sagtens konkurrere med de mere gængse kursuscentre.

 Vi har afholdt et teamevent på Stenstruplund og havde i den forbindelse lejet hele kursusstedet. Vores agenda bød på faglige indslag med efterfølgende middag og dans om aftenen og udendørsøvelser næste dag.

 Og jeg kan med stolthed sige, at vi alle (36 medarbejdere) har haft et FANTASTISK ophold. Fra vi kom og til vi forlod stedet – er vi blevet serviceret på absolut bedste vis. Ikke noget med intensiv opvartning  - men man kunne hele tiden fornemme, at der var styr på alle detaljer,  og at Martin og Rikke var i baggrunden - parat til at hjælpe, hvis behovet skulle opstå.

 Maden var uovertruffen, og helt klart en af stedets forcer. Alle vore medarbejdere uden undtagelse har rost maden, og det selvom vi kommer fra 4 forskellige lande. Man kunne virkelig smage, at alt var lavet af gode økologiske råvarer. Det var simpelthen SUPER.

 Og så må jeg også lige sige et par ord om stedets ejere – Martin og Rikke. De er nogle dejlige og fleksible værter. De ”gik ikke i vejen” og de var der med råd, assistance mv., når vi havde behov. En stor applaus til dem.

 Og sluttelig skylder jeg at nævne, at stedet er som skabt til ro og fokusering. Der er ingen stress (heller ikke i køkkenet) og der er bare dejligt at være. Jeg tror, at vi var flere, der godt kunne være blevet 1-2 dage mere. Og jeg vil helt sikker have stedet i tankerne til vores næste teamevent.

 

Mette Hoffmann siger...

Septimuskoret afholdt med stor fornøjelse øveweekend på Stenstruplund. Vi havde god plads i meget hyggelige og kreativt udsmykkede lokaler. Og der var specielt et lokale, med god akustik, som egnede sig til formålet. Maden var rigtig god, veltillavet og med gode råvarer. Rigtig god energi på stedet; vi gik alle opløftede hjem. Vi kommer gerne igen.

 

Kirsten Gynter Holm siger...

Kære Martin og Rikke TAK for et forrygende godt arrangement! Skønne omgivelser, personlig indretning, uovertruffen mad! Det kan ikke gøres bedre. Vi har talt om at vi måske skulle gøre en undtagelse og lægge næste års rejselederweekend hos jer igen…. vi plejer at skifte, og hidtil har hvert år været et nyt sted. Men hos jer er alt som skræddersyet til vores rejselederweekend, også det at vi kan dele mellem de ”nye” rejseledere og de gamle, det fungerede virkelig godt. Så vi vil gerne booke til næste år!

 

Thomas Agerholm siger...

Undervisere fra det Danske Musicalakademi har adskillige gange haft den fornøjelse at afholde vores årlige personale weekend på Stenstruplund Kursuscenter. Alle deltagere havde en helt fantastisk weekend. Især var servicen og maden uovertruffen med gode økologiske råvarer og opfindsomt menukort. Jeg vil varmt anbefale Stenstruplund Kursuscenter som kursussted, pris og kvalitet taget i betragtning.

 

Gudik Holm siger...

Hej Martin jeg var med Viktors Farmor (rejsebureau) i weekenden, og af alle steder vi nogensinde har holdt rejselederweekend var Stenstruplund langt det bedste. Så jeg ville lige skrive, for jeg synes, I fortjener stor ros! Især køkkenet var i verdensklasse. Spændende fusioner og ærlig mad der er lavet fra bunden. Det kunne de godt lære noget af på mange restaurationer i Odense, hvor jeg bor. Og personalet i køkkenet var varmt og altid behjælpeligt. Jeg vil anbefale jeres sted til alle og enhver med de samme behov..

 

Mathilde Nyvang siger...

 Jeg var proceskonsulent og underviser på et to-dages kursusforløb på Stenstruplund Kursuscenter. Jeg kan kun give stedet mine varmeste anbefalinger. Stenstruplund satte rammerne for dette kursus med varme, sjæl og imødekommenhed. Det er et anderledes sted at afholde kurser end man normalt møder. Der er specielle, unikt indrettede værelser og rum som rummer en helt særlig atmosfære. Maden var ligeledes rigtig god. Alt i alt kunne både faglighed og arbejde forenes med fokus på det sociale, kollegiale og hyggelige samvær for deltagerne.” University College, Nordjylland

  

Udtalelse fra Vindelev.com

Jeg nyder at komme på Stenstruplund Kursuscenter og jeg har de sidste 7 år været der ofte og jeg har tit og gerne anbefalet det til mange af mine kunder.
Jeg sætter stor pris på, at kursisterne kan være uforstyrret og at vi altid har vores helt egen afdeling.

På Stenstruplund Kursuscenter er der plads til fordybelse og nærvær.
Jeg kan klart fornemme, at Rikke og Martin selv har været konsulenter i mange år og ved, hvad kursisterne sætter pris på.
Kursisterne sidder på behagelige stole, akustikken er god og den økologiske mad med gode råvarer er fantastisk.
Når jeg er på Stenstruplund Kursuscenter så oplever jeg sjæl, nærvær og kærlighed til hinanden, til stedet og til maden.

 

Udtalelse fra UPS

Lidt om UPS, Uddannelsescenter for Psykoterapi og Selvudvikling:

UPS er et 16 år gammelt institut, der ledes af Inger Engelund Poulsen og Karna Bøllingtoft. Vi udbyder kurser i Terapeutisk Kontakt, samt uddanner psykoterapeuter i Integreret Dynamisk Psykoterapi, en 4-årig uddannelse, som er evalueret efter regeringens kriterier. Vi har stor aktivitet på et år, da vi har flere kurser og uddannelseshold i gang.
Alle vores kurser og uddannelser foregår som internater, hvilket vil sige, at vi såvel som kursister, studerende og undervisere bor på Stenstruplund Kursuscenter i 3 til 4 døgn pr. modul.

Om Stenstruplund Kursuscenter
Stenstruplund Kursuscenter ligger tæt ved Stenstrup Station. De gamle bygninger  har ejerne Rikke og Martin  renoveret og forvandlet til et moderne velfungerende kursuscenter med sjæl og liv. Alt er indrettet med sanselighed, kunst og ånd. Der er tænkt overordnet og i detaljer, finurligt og enkelt, funktionelt og imødekommende: vi føler os velkomne og i gode hænder.

Vi har siden januar 2011 gennemført alle vores aktiviteter på Stenstruplund Kursuscenter, og vi kan på det varmeste anbefale stedet og især Rikke og Martin, som driver Stenstruplund Kursuscenter på en formidabel fin måde, med en kombination af stor professionalisme, ordentlighed, fleksibilitet, smagfuldhed, sundhed, humor og ikke mindst varme og hjertelighed.

Vi arbejder med at øge faglige kompetencer såvel teoretisk , som terapeutisk og personligt, hvorfor vi har brug for fysiske rammer og faciliteter, der er  nødvendige hertil.  Uddannelsen kræver meget af deltagerne, og rammerne har stor indflydelse på, om det lykkes.

Rikke og Martin har sørget for gode undervisningslokaler, med alt hvad det indebærer. Alle værelser er velindrettede og indbydende.
Der er stor fleksibilitet. Der er plads til gruppearbejde og andre praktiske ting, der skal løses. Og der er plads til ro og fordybelse.

Martin står overordnet for rammerne, mens Rikke står for køkkenet. Rikkes køkken serverer den ene nydelse efter den anden. Maden er økologisk og tilberedt, så alle vores sanser stimuleres, og alle vores behov dækkes. Fra morgenbordet til det sidste brød til natmad. Hvert måltid er en glædelig oplevelse, og der høres mangen et stille ”uhmm”, og ”ahh” når vi spiser.

Som kursusledere får vi jævnligt feedback fra kursister og studerende. De føler sig godt modtaget, og oplever at Rikke og Martin gør meget for, at alle kan føle sig hjemme og fordybe sig i kursus eller uddannelse.

Som kursus- og uddannelsesledere oplever vi et fantastisk samarbejde.
Vi er på Stenstruplund Kursuscenter en stor del af vores liv, og Rikke og Martin har gjort meget for at vi skal føle os hjemme.
Det er lykkedes.

 

Lena Busch Nielsen siger... 

 Jeg kan varmt anbefale et ophold på Stenstruplund Kursuscenter, Vi har flere gange anvendt stedet til kurser (sygeplejerskeuddannelsen) med overnatning og er altid blevet hjerteligt og professionelt modtaget. Man er omgivet af en helt speciel ro og de fysiske rammer er enkle, tenderende til det spartanske, men på en ganske særlig måde. Der er pænt og rent overalt. Når vejret tillader det kan den dejlige have anbefales. Maden svarer til det rene. Den er umådelig velsmagende og æstetisk og der anvendes kun gode råvarer.