Indretning

Stenstruplund er holdt i en rustik, oprindelig og samtidig fræk stil. Alt er bygget op fra bunden. Den ene spisestue er inspireret af Carl Larsson.



Den anden spisestue er skabt i en mere andægtig stil med inspiration hentet fra Franske Slotskældre. Værelsesgangene indeholder 12 værelser med vægmalerier inspireret af forskellige kunstarter. Eller værelser med alkover og hemse - i en let og moderne stil. Hele stedet er en kilde til inspiration.

Hvert kursuslokale indeholder whiteboard, flip-over, projektor og velfungerende musikanlæg. Der er adgang til kopimaskine og trådløst internet.

 

Afdeling A

Den store afdeling -  rummer 12 dobbelt og tripple værelser m/eget bad/toilet, 100 kvadratmeter stort kursuslokale, spisestue m/plads til max 55 personer, to ekstra stuer der bruges f.eks. som grupperum eller opholdsrum, samt gårdhave. Denne afdeling er ideel til grupper på 20-30 personer.

Afdeling B

Den lille afdeling – rummer 6 store flersengsværelser i to etager (21 senge i alt) m/bad/toilet på gangen, 70 kvadratmeter stort kursuslokale m/trægulv, spisestue og hyggelig fransk gårdhave. Denne afdeling er ideel til grupper på 10-15 personer.

 

Badehotellet

Badehotellet rummer 4 enkeltværelser samt en lille stue. Badehotellet bliver ofte brugt når der er behov for flere værelser end afdeling A eller B rummer. Badehotellet er også ideelt som separat afdeling for underviserne.

 

det handler om nærhed...