Græskar i fløde

 

Butternutgræskar er klart de bedste - men Hokkaido kan fint bruges.

De er ofte nemmere at få fat på.

 Retten er suveræn som tilbehør til okse, vildt eller lam

 

5-6 personer

1-2 butternutgræskar ( eller 1/2 hokkaido)

Skrælles og skæres i 1 cm tynde skiver

Fordeles i et ovnfast fad. Drysses med lidt chiliflager, groft stødt korianderfrø, timian og salt og olie. Det hele møffes rundt og fadet dækkes med et låg/bageplade over. Sæt fadet i ovnen ca. 1/2 time eller mere til græskar er bløde og møre.

Fjern låget, Lav en blanding af: fløde (måske 2 dl?), et lille glas hvidvin, 2 spsk friskrevet parmasan og lidt salt og peber.

Hæld blandingen over de varme bløde græskar og tilbage i ovnen med fadet. Skal nu bage uden låg i måske 15-20 min til det har sat sig og bobler skønt og cremet.

 

Servér en grøn salat til - gerne med en syrlig dressing - og et godt stykke kød hvis du har lyst. Så vil du høre englene synge!