Rikkes Side
Denne side vil fremover løbende blive udviklet og forandret. Der vil komme opskrifter indimellem og når jeg føler trang til det vil jeg fare i blækhuset og skrive side op og side ned om madens fantastiske indvirkning på hele mennesket – både fysisk og psykisk.
Jeg vil sikkert også være forarget, vred, overrasket og begejstret… så kig ind engang imellem.
Du er også velkommen i køkkenet, når du er her. Vi er altid villige til at dele ud af gode råd, opskrifter eller en sludder om mad og kærlighed.
Kærlig hilsen Rikke Loeb

Herunder finder du en oversigt over diverse kauserier og opskrifter om mad.

Oversigt

Magien ligger i nærværet

Ting tager tid

Mad handler om kærlighed og sund fornuft

 

Tænk dig om!

Råd og fif omkring mad og råvarer

Opskrifter

Til oversigt

Til oversigt

Til oversigt

Til oversigt

Tomatpesto

Salsa verde

Remoulade

Magien ligger i nærværet
Maden under et kursusophold er vigtig. Og ofte vigtigere end mange tænker over.
Der er for mange steder der serverer ”spredehaglsbuffeter” hvor du kan få alt for meget og alt for ligegyldig mad. Men det ser flot ud!
Mad skal være vedkommende, inspirerende, åbnende for sanserne og hjertet og det skal være nærende og fyldt med kærlighed!
Vi har på Stenstruplund valgt at satse på ærlighed! Personligt er jeg alt for ofte blevet skuffet når jeg er ude at spise. Der er for mange ”hurtige” løsninger, råvarerne er for dårlige og der mangler sjæl og energi i hele måltidet. Og mange finder sig i det! Vi indtager uendelige rækker af måltider som andre eller vi selv (!) har lavet uden nærvær og uden kærlighed. Mad er blevet en industri. Fristelserne er mange: halvfabrikata både i restaurationsbranchen og for privatpersonen. Produkter som lader os blive i illusionen om at maden er hjemmelavet.
I køkkenet på Stenstruplund laver vi mad som vi synes du fortjener det. Vi lægger omsorg, tid og nærvær i hvert måltid – fordi vi elsker at lave mad. Fordi vi ikke kan se os selv i øjnene ellers.
Hver gang man springer over hvor gærdet er lavest mister man noget! Ja, man sparer godt nok tid og penge – men man mister kvaliteten og oplevelsen af ærlig og vedkommende mad.
Den energi og tid vi lægger i selv at skrælle guleroden, selv at lave marmeladen og selv at bage brødet – det er det du kan smage. Det er det der gør forskellen. Og så selvfølgelig råvarerne! Vi bruger økologiske råvarer hele vejen igennem. Der er ingen undskyldning for at gøre andet!
Vi har nok en mission…. ja, vi har en bagtanke! Vi vil ikke bare lave mad. Vi vil give dig en oplevelse. Vi vil gerne forbedre folkesundheden! Og det gør vi blandt andet ved at give dig en oplevelse af hvordan mad smager når det er lavet med nærvær og kærlighed af gode og ærlige råvarer.
Mad handler dybest set om at modtage. Når vi indtager mad modtager vi noget fra andre. Noget som andre giver os.
Spørgsmålet er hvad vi vælger at tage imod. Om vi finder os i uærlige, fraværende måltider som ikke gavner men blot skal overstås. Hvordan kan det være sundt? Hvordan kan det give energi?

Ting tager tid
Det er som om mange ønsker at tage tid ud af de projekter de laver. De vil gerne springe en masse punkter over og blot gå til resultatet. Samtidig er forventningerne til resultatet store. Derfor bugner supermarkederne med præfabrikerede produkter – som lader os blive i illusionen om at vi selv har lavet maden. Reklamen for rugbrød med Niels Olsen hvor han siger:”det er hjemmebragt brød”, siger alt. Det er lige netop det, det er: hjemmebragt! Har vi to minutter mere så køber vi en pose ”færdigmiks” til at bage brød. Så hælder vi det op i en skål med vand. Og blander det helt selv! Og vi bager det skam også selv..

Der er ikke noget galt med det. Det er et valg. Men samtidig kan vi ikke forstå at vores børn bliver kræsne og fremmedgjorte overfor maden. Og vi undrer os over at de bliver syge og skrænter eller at vi selv ikke har den energi vi ”burde” have.

Mad handler om kærlighed og sund fornuft
Vi får lige nøjagtig ligeså meget igen som vi investerer. Hvis vi bruger 20-25 min. på at lave mad af præfabrikerede varer (saucer på pap, pesto på glas, færdigmarineret kød, etc.) så er resultatet af måltidet derefter. Der er ikke noget galt med at lave hurtigmad af halvfærdige produkter (hvor smagen er tilpasset ”alle” = jævnt kedelig… Og hvor indtaget af tilsætningsstoffet er unødvendigt stort), men det er skørt at blive overrasket over det færdige resultat. Det er fjollet at blive irriteret på børnene over at de bliver kræsne når man selv vælger ikke at udfordre og udvikle deres smagsløg. Når de ikke længere ved hvordan en hel kylling ser ud, men kun kender det som udskårne stykker i en vakuumpakket steril indpakning.

Jeg serverede hele artiskokker med citronsmør for familien forleden. Børnene kiggede lidt overrasket på de her mærkelige blomster – men var nysgerrige og fascinerede over at skulle prøve at spise en tidsel. Det underholdende ved at skulle tage hvert blad af og putte lidt smør på og så skrabe kødet af med tænderne var det hele værd. De spiste dem og undersøgte dem helt til bunds. Pillede dem fuldstændig fra hinanden – udforskede og legede med maden! Det tog ½ minut at putte artiskokkerne i kogende vand! Og selvfølgelig var der andet på spisebordet… men det at give børn en mulighed for at opdage maden, pirre deres smagsløg, vække deres sanser. Det er det det handler om. Det kan godt være at min datter på 4 kun ”ser på”. Men hun sanser alligevel – ikke med munden endnu! Men med øjnene og næsen og hun er med i oplevelsen om at partere en artiskok! Næste gang kan det være hun spiser lidt mere… Eller måske er det først om 15 år når hun er blevet voksen, at hendes madunivers folder sig ud. Måske ligger det latent og slumrer nogle år – for at bryde ud senere som et veludviklet nuanceret og nysgerrigt forhold til mad. Og det er jo det det handler om: At udvikle nogle sunde voksne til fremtiden!

Tænk dig om!
Brug logikken. Alt der er færdigproduceret eller præfabrikeret har været igennem så mange processer og maskiner og tilsat utallige tilsætningsstoffer…… og meget af det er unødvendigt!
Vi har ikke tid mere til at skære vores eget færdigproducerede rugbrød. Det er ikke et spørgsmål om vi har tid til at bage det - næ.. vi har ikke tid til at skære det! Vi køber rugbrød i skiver. Det er næsten umuligt at opdrive et helt rugbrød i supermarkedet. Hvad tror du der skal til for at et rugbrød kan skæres op - og puttes i emballage – og undgå at klistre sammen. Hvad skal der til for at det kan holde sig?

Hvorfor køber vi f.eks. pålæg i skiver? Hvorfor ikke gemme et stykke af kyllingen fra i går aftes og skære i skiver? Det bliver måske ikke så fint og rundt som dem i pakken – men hvis du overvejer et øjeblik hvordan det kan lade sig gøre for kyllingepålægget at være rundt og fint - så vil du måske hellere vælge den ”rigtige” kylling. Hvorfor skal den igennem en vride/presse/mase maskine og skæres i skiver og vakuumpakkes etc.? , Det er jo bare en kylling - Eller det burde det være...

Det er unødvendig energi og tid der er blevet brugt i produktionen for at du kan spare energi og tid i hverdagen - Men det giver dig ikke energi. Det tager energi! Så hvad får du ud af det…

Det handler om hvad du putter i indkøbsvognen
Kort og godt. Hvis der ikke er guldkorn om morgenen så kan de jo ikke få nogen, vel?
Hvis du køber friske grøntsager, hele kyllinger og havregryn, så er du kommet langt… Hvis du så sniger en pakke gær og en pose mel ned i vognen, ja, så kan det jo være at ”du kommer til” at bruge 2 minutter på at sætte et brød over - og mon ikke de 2 minutter er givet godt ud. Tænk hvad du undgår ved at lade bollerne fra Kohberg ligge til den næste – meget travle og vigtige kunde!

Råd og fif omkring mad og råvarer
Først: Lær at læse kogebøger! Lær at gennemskue en opskrift. Er den god? Er den er noget for dig? Kokken Boserup siger det meget godt: ”Kogebøger skal læses i sengen, i badet, på toilettet, i sofaen – alle andre steder end i køkkenet! For det handler ikke om at gentage hvad de andre har gjort. Det handler om at lære at lave mad. Hvad virker – alle de små fif. Hvad kan DU godt lide. Så kogebogslæsning er noget af det mest inspirerende og gavnlige for dig og din families sundhed. Madlavning er et håndværk. Hvis ikke du studerer og træner så er det svært at blive bedre. Man har jo heller aldrig hørt om en tømrer der startede med at bygge et hus – uden at have lært at slå søm i…

Fif nr. 1
Ting ta’r tid! Brød skal f.eks. langtidshæves. Men du behøver ikke at stå og kigge på det imens! Langtidshævning er sundere og det smager 10 gange bedre.

Fif nr. 2
Du får ikke et bedre resultat end de råvarer du bruger! Tag dig sammen – tag en beslutning og køb KUN økologisk. Alt andet er tåbeligt og uansvarligt! Køb råvarer dyrket med kærlighed – og uden brug af kemi. Ikke mere snak.
Vi vælger at bruge kornprodukter fra Aurion, bl.a. fordi de maler på stenkværn hvilket øger melets næringsværdi helt enormt. Derudover er smagen uovertruffen. Vi bruger mælkeprodukter fra Thiese fordi deres produkter er fantastiske og fordi de ikke er Arla! Vi bruger muscovadosukker i stedet for det farvede sukkerroeprodukt, farin. Vi køber gedeosten hos Tebstrup og de økologiske æg hos Skovlyst – lige rundt om hjørnet. Og selvfølgelig sælger vi Ale nr. 16 fra Refsvindinge.

Fif nr. 3
Mad skal laves med kærlighed. Den energi og stemning der er i køkkenet går i maden. Det er der ikke noget hokus pokus ved… Prøv det! Jeg kan tydeligt smage om dem der har lavet maden har kunnet lide at lave den. Og det bilder jeg mig ind at andre også kan. De er måske bare ikke bevidste om det. Ofte kommer folk til mig og siger at de kan lide de mest mærkelige ting her, som de ikke plejer at spise derhjemme. Det er fordi jeg ELSKER at lave mad. Og det kan de mærke. Pludselig kommer de ud i køkkenet og vil ha’ opskriften på ovnbagte gulerødder. Det smager jo himmelsk, siger de… Hvordan gør du? Jeg vasker nogle gulerødder, skærer dem i kvarte og putter dem i en bradepande. Olie og peber og lidt salt og så i ovnen… ”Er det det hele” spørger de. - Nå nej, så er det jo lige at jeg nyder synet og duften af gulerødderne. Jeg føler mig heldig at jeg står her omgivet af saft og kraft fra jorden. Jeg synes gulerødder er smukke og jeg er sikker på at de er meget sunde. Jeg nyder mit arbejde - og det er det de kan smage- det er det der er himmelsk! Du behøver ikke velsigne gulerødderne eller be’ en lille bøn - men nyd dem! Og det er ikke helt det samme med en pose frosne fra Danefrost, vel??

Fif nr. 4
Brug krydderier. Krydderurter i rå mængder (ikke noget med ”det grønne drys”, men ”den store håndfuld”..), brug etniske krydderier. Karry i frikadellerne er vidunderligt., Chili fremhæver smagen i maden på samme måde som salt, allehånde giver simre-retten et tvist. Basilikum, persille, mynte eller andet grønt i salaten får den til at smage fantastisk. Lad være med at være bange og kedelig…

Fif nr. 5
Enkelhed er godt. Rene smagsoplevelser er fantastiske hvis du har tænkt over hvad du vil med det. En kinakåls-salat med dåsemajs, syltet peber og rå broccoli kan dræbe et hvert måltid efter min mening og smag… Så hellere blot grøn salat med rødløg og et skvæt citronolie og salt og peber. Det handler om at have respekt for råvarerne! P.S. i øvrigt er kinakål det, ordet siger: nemlig KÅL. Ikke salat!

Fif nr. 6
Tænk i helheder. Måltidet skal passe sammen. Både i smag, konsistens og farve. Der skal være noget blødt, noget sprødt, noget råt, noget kogt… etc. Og hvis du f.eks.. serverer indisk mad, så skal salaten jo ikke have en olie/eddikedressing, vel. De har ikke eddike i Indien..! Så tænk i helheder og tænkt rundt om den fulde smagsoplevelse.

Fif nr. 7
Følg nogle enkle sundhedsråd. Vælg hvad der virker for dig. I dag er der 100 forskellige retninger indenfor hvad der er sundt og slankende. Så du må selv vælge! Tendensen er at vi bliver mere og mere bange for mad. Der er rigtig mange forbud – og mange af dem er såmænd gode nok – men de skaber en frygt og fremmedgørelse overfor mad – og nydelsen og det naturlige går lidt tabt. Mange forbinder mad med noget ”forbudt” og de har helt glemt at nyde og glædes ved måltidet. Det tror jeg personligt er vældig usundt!
Min kostpolitik går ud på at få mange proteiner og masser af grønt. Jeg tænker i mad som indeholder langsommer kulhydrater og som dermed stabiliserer blodsukkeret. Når jeg bruger sukker, mel etc., er det rørsukker, speltmel, etc. Det handler egentlig bare om at skifte produkterne ud med nogle mere solide og ”langsomme”. Og så husk at nyde maden. Spis med god samvittighed.

 

Opskrifter